Lamper på badeværelset - 6 tips til at skabe et lyst og flot badeværelse

Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt med lys på et badeværelse. Ofte er der minimalt med naturligt lys i dette rum, og derfor bør du også vælge dine lamper hertil med omhu. Først og fremmest skal lamperne være funktionelle. De skal ganske enkelt oplyse rummet på en tilstrækkelig og behagelig måde. Derudover skal du også vælge lamperne med særlig omtanke. De skal nemlig kunne holde til at være i et rum med meget fugt.

Derudover er lamperne også en del af selve indretningen på badeværelset. Derfor skal du naturligvis også vælge nogle lamper, der passer til den stil, som du gerne vil have på dit badeværelse. Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan du vælger de rette lamper, kan du læse videre.

1: Tænk på sikkerheden, når du vælger lamper

Et badeværelse er et såkaldt vådrum. Det skyldes, at du tager bad her, hvilket medfører, at rummet bliver udsat for mere fugt end for eksempel din stue. Derfor er det heller ikke alle lamper, der egner sig lige godt til et badeværelse.

Af den grund bør du først og fremmest tænke på placeringen, når du køber lamper til badeværelset. Det er ikke et rum, hvor du har bordlamper eller lignende. I stedet skal alle dine lamper placeres højt og så vidt muligt væk fra vandet. Det skyldes, at der gælder særlige regler for vådrum og elektricitet.

Grunden til dette er, at det kan gå grueligt galt, hvis der kommer elektricitet i dit badevand. Faktisk er det livsfarligt. Derfor bør sikkerheden stå højest på din prioriteringsliste, når du vælger lamper til badeværelset.

2: Placer lamperne sikkert, men strategisk

Når du skal vælge lamper til dit badeværelse, har du flere muligheder. Nogle mennesker foretrækker at have to slags lys på badeværelset. En loftslampe der kan lyse hele rummet op, og så et lys, der primært lyser spejlet op. Det kan eventuelt være spots i loftet over håndvasken. Eller lys hele vejen rundt om spejlet. På den måde har du mulighed for at vælge mellem forskellige lysstyrker, når du skal på badeværelset.

Hvis du lægger makeup, eller gør brug af anden hudpleje, vil det mere koncentreret lys ved håndvasken være en stor fordel. På den måde kan du nemlig bedre se dig selv.

Derfor skal du naturligvis først og fremmest tænke på sikkerheden, når du opsætter lamper på badeværelset. Men du bør helt klart også tænke på placeringen, så lamperne bliver opsat de mest strategiske steder i rummet.

3: Vælg et design, som du kan lide

Som udgangspunkt er der nogle lamper, du bør holde dig fra på badeværelset. Det drejer sig især om store og meget pompøse lamper. I stedet bør du holde dig til de mere flade og mindre varianter. Det betyder dog ikke, at du behøves gå på kompromis med designet.

Der findes nemlig utallige badeværelseslamper, som du kan vælge imellem. Nogle er vægtophængte og andre er loftslamper. Ligesådan kan du også vælge blandt flere forskellige prominente designere. Derfor kan du sagtens få flotte lamper, selvom de skal sættes op på dit badeværelse.

Hvis du gerne vil se et bredt udvalg af badeværelseslamper, kan du med fordel besøge AndLight.

4: Find lamper, der harmonerer med badeværelsets indretningsstil

Når du skal udvælge lamper til badeværelset, er det en god idé at vælge nogle, der understøtter stilen på badeværelset. Ellers kan lamperne hurtigt komme til at se malplacerede ud. Derfor bør du holde dig til lamper, der er i samme genre som dit øvrige interiør.

Det kan være, at du har en mere romantisk stil på badeværelset med mange fine detaljer. Eller det kan være, at du har en mere minimalistisk stil, hvor der er fokus på enkelthed og rene linjer. Uanset hvilken stil du har valgt, bør du blot sikre dig, at lamperne er i samme stil. Det skaber uden tvivl det bedste resultat.

5: Vælg en farve, der passer til rummet

I det nutidige Danmark er der stor tradition for at vælge hvidt til badeværelset. Det er der heller ikke noget galt med. Blandt andet betyder det, at du har mulighed for at pifte rummet op med nogle lamper i en anden farve.

Hvis du gerne vil give rummet et særligt twist, kan du finde nogle lamper i en frisk pangfarve. Det kan virkelig give rummet en opfriskning.  Omvendt kan du også give rummet en del mere tyngde, hvis du vælger nogle lamper i en mørkere farve. Mørkere farver har nemlig en tendens til at trække mere fokus til sig.

Hvis dit badeværelse primært er hvidt, har du derfor rimelig frie tøjler i forhold til farven.

Er dit badeværelse derimod en anden farve, bør du nok overveje farven på dine lamper mere grundigt. Hvis du kaster alt for mange farver ind i et rum, kan det let blive for meget. Det kan give rummet et rodet look – også selv om der ikke roder rent fysisk.

Hvis du derfor gerne vil sammensætte forskellige farver, bør du sikre dig, at farverne rent faktisk matcher. Ellers er det mere sikre valg lamper, der er i nogenlunde samme farve som badeværelset.

6: Overvej om dine lamper skal være særligt funktionelle

Det er ofte nødvendigt med forskellige lysstyrker på badeværelset. Hvis du er ved at gøre dig klar, vil du formentlig gerne have fuld lysstyrke, så du bedre kan se, hvad du laver. Er du derimod på toilettet om natten, vil du formentlig gerne have så lav en lysstyrke som mulig.

Derfor er der også flere og flere mennesker, der vælger at få et badeværelse med lysregulering, så du selv kan skrue op og ned for lysstyrken. På den måde kan du altid få netop den lysstyrke, som du har brug for.

Det vil med andre ord sige, at det er slut med at blive helt blændet af badeværelseslyset, når det er mørkt. Ligesådan er det også slut med at lægge forkert eller for meget sminke, fordi du ikke kunne se dig selv ordentligt i spejlet.

Lysregulering kan i øvrigt kobles til langt de fleste lamper. Derfor kan du også godt få funktionen flere steder på badeværelset, hvis du ønsker det.

Menu
Top