Udgivet i Mere Om Bolig og Livsstil

Undgå huller i tænderne - 6 gode råd du bør følge

Af Badeværelsesspejl.dk

Et hul i en tand er noget, langt størstedelen af os oplever før eller siden, men selvom vores tandhygiejne er blevet markant bedre gennem tiden, betragtes huller i tænderne stadig som en folkesygdom.

Det kan være svært at beskytte sig fuldstændigt mod huller, men heldigvis er der rigtig meget, vi kan gøre for at forebygge dem. Her er samlet 6 gode råd, der alle bidrager til sunde og stærke tænder.

Hvorfor opstår huller i tænderne?

Mange har prøvet at få lavet en tandfyldning eller to, men ved du egentlig, hvordan og hvorfor hullerne dannes? Huller i tænderne, også kaldet caries, opstår, når bakterier og sukker er til stede på samme tid. Bakterier findes altid på tændernes belægning, hvilket kaldes plak. Bakteriebelægningen skal børstes væk hver morgen og aften med en fluorholdig tandpasta og grundig tandbørstning.

Hovedparten af alle bakterier producerer syrer, når de optager sukker fra de måltider, vi indtager. Hvis der kun er få bakterier og lidt sukker i munden, skyller vores spyt syren bort.

Nogle bakterier danner dog mere syre end andre og trives under sure betingelser. Mange bakterier i plakken og et højt indtag af sukkerholdige føde- og drikkevarer kan ikke neutraliseres af spyt. Sidder bakteriebelægningen for længe på tænderne, er der en stor risiko for, at syren langsomt vil bryde igennem tandemaljen, hvorefter caries opstår.

Hvor udsat, du er for huller i tænderne, afhænger altså bl.a. af din tandpleje og dine kostvaner.

Børst tandsættet med en el-tandbørste

Holder du dine tænder rene, kan et allerede begyndende cariesangreb faktisk gå i sig selv igen. Det kræver dog, at du vedligeholder en god mundhygiejne.

Børster du tænder med en konventionel tandbørste, kan det være en stor fordel at skifte den ud med en elektrisk tandbørste. Forskere har nemlig konkluderet, at el-tandbørsten beskytter dine tænder og tandkød bedre end den konventionelle. El-tandbørstens roterende bevægelser er langt mere effektive i fjernelsen af plak i forhold til manuel tandbørstning.

Børster du tænder morgen og aften i minimum to minutter ad gangen, fjerner du størstedelen af den uønskede bakteriebelægning. Sørg også for at børste langs tandkødet, da plak har en tendens til at samle sig her. Er der ingen belægninger, vil der heller ikke være bakterier til at producere syre, hvilket efterlader dig med sunde tænder.

Anvend fluorholdig tandpasta

I forebyggelsen af huller i tænderne er fluorholdig tandpasta af vigtig betydning. Faktisk faldt mængden af huller i tænderne og antallet af unge mennesker, der havde behov for gebis, drastisk, da fluor blev opfundet.

Alle vores tænder er omgivet af et lag emalje, der kan slides tynd ved bl.a. for hård tandbørstning og indtag af fødevarer med et højt syreindhold, såsom sodavand og juice. Fluor binder sig til slidte områder i tændernes overflade, hvilket gør områderne stærkere.

Bruger du fluorholdig tandpasta to gange dagligt, beskytter du derfor emaljen og gør dine tænder mere modstandsdygtige over for syreholdige fødevarer.

Brug tandtråd mellem tænderne

Selvom du er grundig med tandbørstningen, er det nærmest umuligt at fjerne alle madrester og bakteriebelægninger mellem tænderne med tandbørsten alene.

Husk derfor at finde tandtråden eller “flaskerenseren” frem efter børstningen om aftenen og brug det mellem alle tænderne. Bruger du ikke tandtråd, bliver mellemrummene mellem dine tænder aldrig renset, hvilket giver bakteriebelægningen rig mulig for at nedbryde tandoverfladen.

Anvend tandtråd, efter at du har spist mad, der kan sætte sig fast mellem tænderne, såsom brød og kornprodukterne. Sørg for at komme godt ned i mellemrummene for at få alle rester fjernet.

Skær ned på de søde sager

Som alt andet i din krop påvirkes dine tænder også af det, du spiser. Mad sætter sig i kindtænderne, og fjerner du det ikke, vil det som nævnt danne ætsende belægninger.

Typisk har børn større risiko for caries, da deres indtag af sukkerholdige fødevarer kan være højt, men huller i tænderne er dog langt fra forbeholdt de små. Voksne, der holder af søde sager og har en dårlig mundhygiejne, rammes i lige så høj grad.

Døjer du med huller i tænderne, er det derfor en stor fordel at skære ned på eller helt droppe sukker. Specielt sodavand, slik og andet med et højt indhold af forarbejdet sukker bør reduceres markant. Hvis din din søde tand er for stor, er det en god idé at skylle munden med vand efter indtag af sukker- og syreholdige produkter for at rense tænderne for sukker.

Har du børn, er det vigtigt at videreføre gode vaner til dem. Børn kopierer sine forældre, og derfor bør du lære dem at spise mindre slik og mere frugt og grønt samt give dem en god tandplejerutine.

Spis godt med rå frugt og grøntsager

Vidste du, at æbleskræl hjælper med at rense dine tænder? Den er god nok. Faktisk bidrager æbleskræl til at styrke tandemaljen, fjerne madrester i mellemrummene samt at gøre dem hvidere.

Gulerødder og selleri er ligeledes kendte for at rense tandsættet, da grøntsagernes fibre er med til at rengøre for rester fra tidligere madindtag.

Spis derfor masser af rå frugt og grønt, børst dine tænder grundigt og vær omhyggelig med tandtråden for sunde og stærke tænder resten af livet.

Find det du mangler på badeværelsesspejl.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 1.835 produkter fra mere end 64 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 3.082 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-13 08:58:18.

6
Produkttyper
1.835
Produkter
64
Forhandlere
3.082
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.