Hvis du skærer tænder om natten, så er der mange gode grunde til at søge en løsning. Tandskæren kan give mange gener, og det er noget, vi bør tage alvorligt, når vi oplever.
Hvorfor skærer vi tænder?
Ingen ved med nøjagtighed, hvorfor vi skærer tænder - det er endnu ikke lykkes at finde en præcis årsag. Man har dog grund til at tro, at det hører psyken til.
Nogle teorier er, at vi skærer tænder på grund af stress, angst og andre mentale lidelser, nogle mener, at det hører vores drømme til, og så ved man, at noget medicin fremmer tandskæren.
Uanset om årsagen er kendt eller ikke, så er det en gene, det er vigtigt at gøre noget ved, da tandskæren kan forårsage en masse problemer.
Gode grunde til at afhjælpe problemet
Du opdager sikkert ikke selv, at du skærer tænder - du sover. Men længere tids tandskæren giver problemer, både synlige og usynlige, og alle mærkbare.
Heldigvis er det at skære tænder et problem, der er let af afhjælpe med en bideskinne. Nedenfor vil vi kigge på 3 grunde til, hvorfor en bideskinne er en rigtig god investering.
1. Spændinger i kæbe, nakke og halsmuskulatur
Når du skærer tænder, så belaster du de små muskelgrupper der hører til nakke, hals og kæber. Dette kan forårsage spændinger og låsninger i disse områder.
Spændinger i nakke, hals og kæbe vil med tiden blive til stivhed og et hæmmet bevægelsesmønster. Disse gener kan give smerter, hovedpine og nedsat trivsel, og vil i mange tilfælde kræve fysioterapi eller kiropraktisk behandling.
2. Slid af tænderne
Tandskæren er hårdt ved tænderne. Emaljen vil blive slidt af, og dine tænder er derved mere udsatte.
Når vi mister vores tandemalje, så er vores tænder i fare. Emaljen er tandens skjold, og den beskytter tanden mod diverse tandsygdommen og komplikationer.
Tandsættet er noget, vi bør passe på, og hvis du ved, at du skærer tænder om natten, så er en bideskinne en god investering. Alternativet kan blive en dyr fornøjelse med hyppige tandlægebesøg.
3. Dårligere søvn - også for din partner
Tandskæren er ikke en lydløs bevægelse. Hvis du allerede ved, at du skærer tænder, så er det meget sandsynligt, at du enten har vækket dig selv eller din sengekammerat under en urolig nat.
Når vi skærer tænder, så risikerer vi at forstyrre både vores egen og vores partners søvn. En afbrudt søvn kan ødelægge vores humør og vores øvrige søvnrytme - dertil kommer, at det slider på parforholdet, når den ene er årsag til den andens dårlige nattesøvn.
Langvarigt søvnbesvær har konsekvenser for både vores psyke og vores fysik, og vores søvn er noget, vi bør prioritere.
Afhjælp problemet med en bideskinne
En bideskinne er en enkel og nem løsning på de problemer, der opstår, når vi skærer tænder.
Bideskinnen beskytter dit tandsæt, og forhindrer i mange tilfælde den bevægelse du gør, når du skærer tænder. Skinnerne er udformet så de ligger godt i munden - når du har vænnet dig til den, så bemærker du den ikke.
Disse smarte skinner fås i forskellige varianter, og der er flere faktorer, vi må overveje, når vi vælger. Der er lavet en del test af bideskinner, og det er en god idé at bruge disse til at få en idé om, hvad vi søger.
Størrelser
Det er selvsagt afgørende, at skinnen passer til din mund. Disse bideskinner fås i forskellige størrelser, og det er vigtigt at ramme den rigtige. Idéen er, at du ikke skal mærke skinnen, når den er i brug, og det kræver, at den passer til dit tandsæt og din mund.
Der findes produkter på markedet, som kan tilpasses den enkelte, og der findes producenter, som sælger skinnerne i pakker á flere, så du har forskellige størrelsesvalg.
Priser
Priserne på bideskinner varierer meget. Din tandlæges forslag er næppe i den billige ende.
Her er det vigtigt at vide, at der findes gode bideskinner, der ikke koster en formue. Der er stor konkurrence på markedet, og der findes enormt mange forskellige muligheder. Det er derfor en god idé at undersøge og sammenligne de forskellige forhandleres priser.
Materiale og design
At bideskinnen er fremstillet i et materiale og en udformning, du finder behageligt at have i munden, er afgørende for, hvorvidt det bliver en rar oplevelse.
Disse bideskinner mod tandskæren findes i forskellige materialer og designs, og produktet udvikles hele tiden.
Det er en god idé at tage stilling til, hvad dit ønske til materiale og form er, inden du køber - en bideskinne skal føles naturlig og behagelig at have i munde.